Referat af Søhavernes generalforsamlingen lørdag d. 18.november 2023

DATO: Lørdag d. 18. November 2023,
TID OG STED: kl. 15 -18 i Kaarsbergcentret, Dr. Kaarsbergsvej 3, 4180 Sorø

Dagsorden

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Formandens beretning
  4. Fremlæggelse af foreningens regnskab og budget ved kasserer
  5. Fastlæggelse af medlemsindskud og kontingent
  6. Indkomne forslag:
    (vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal af de fremmødte stemmer, andre forslag blot almindelig flertal af de fremmødte. Se i øvrigt bilag):

    A: Forslag om vedtægtsændring til kravet om ulåste haver
    (ved Michael og Mette, have 32 og Rikke, have 1 – Bilag A)
    B: Forslag om vedtægtsændring til at fjerne bopælspligten og lade soranere have forkøbsret i 2 mdr.
    (ved Kim og Henriette, have 30, Michael og Mette, have 32 – Bilag A)
    C: Evt. alternativt forslag om tydeliggørelse af §12 ved fraflytning af kommunen (ved bestyrelsen – Bilag B)
    D: Forslag om vedtægtsændring i forhold til rottesikring
    (Mikael og Mette, have 32 – Bilag A)
    E: Forslag angående alkohol ved fællesarrangementer
    (ved Mette, have 7 – Bilag D)
    F: Forslag om fast weekend til GF
    (ved Henriette og Kim, have 30 – bilag E)
    G: Forslag om nedlægning af vurderingsudvalg
    (ved Marianne, have 52)
    H: Forslag om årlig budgettering op til 7000 kr. til ekstern revision
    (ved Sjoukje, have 46 – Bilag C)
  7. Valg i henhold til §4 og §7
    Formand Leon, have 1 er ikke på valg.
    A: Kassereren ønsker ikke at genopstille, der vælges ny kasserer
    B: Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer
    C: Valg af 2 suppleanter
    D: Revisor, Jan, have 39 er ikke på valg – der vælges endnu en revisor
    E: Valg af 2 revisor suppleanter
    F: Valg af 4 personer til vurderingsudvalget. 2 vælges for 2 år, og 2 vælges for 1 år.
  8. Eventuelt

Referat

1: Valg af dirigent og referent:
Dirigent: Ole, have 19.
Referent: Sjoukje, have 46.

2: Valg af stemmetællere
Jan, have 39
Michael, Have 32

3: Formandens beretning
Formanden beretter

  • at hans hus blev brændt ret kort tid efter han blev formand ved sidste års
    ordinære GF, hvilket var en ubehagelig start på opgaven
  • at der blev afhold et infomøde kort tid efter for at informere medlemmerne
    om, hvad der var foregået
  • at vi havde en kombineret arbejds-og åbningstdag i april sidste år, og at det
    var en succes. Vi fik hjælp af Bjarne, have 23, til at køre grus på vejene og
    det vil vi gerne takke for. Han håber at kunne gentage succesen næste år.
  • at kommunen har været ude på rottebesøg. Formanden beretter at ifølge,
    hvad han har fået at vide, er det kun 10% af haverne, der ikke havde tegn på
    rotter, men at det samtidig kun er 5 haver, der har anmeldt rotter. (Mere om
    dette under indkomne forslag.)
  • at der har været problemer med at få skraldet hentet, men at servicen nu igen
    henter og har skrevet med undskyldning til os. Det bliver herfra kun hver
    anden uge i vinterhalvåret.
  • Der er ingen spørgsmål til beretningen.

Formandens beretning godkendes af et tydeligt flertal.

4: Fremlæggelse af foreningens regnskab og budget ved kasserer
Kassereren gennemgår regnskabet.

Der spørges ind til posten om negative renter, som vi ikke længere har. Men dog har haft bagudrettet. Derudover gøres opmærksom på at udgifterne til banken handler også om, at man som foreningen giver 1000kr. årligt blot for at have kontoen.

Både budget og regnskab godkendes enstemmigt af forsamlingen

5: Fastlæggelse af medlemsindskud og kontingent
Det bliver forklaret – som også tidligere beskrevet i et mødereferat – at haveleje
fremadrettet kaldes kontingent, og kontingent kaldes medlemsindskud. Dette er i
overensstemmelse med gældende vedtægter.

Det diskuteres om man så skal betale medlemsindskud, hvis man skifter have.
Altså sælger én og overtager en anden. Sådan fortolkes det i dag forlyder det.
Tidligere betalte man medlemsindskud hver gang, der var ændringer til
kontrakten. Det argumenteres også, at når man én gang er medlem, skal man ikke
betale igen. Forretningsgangen her fremstår ikke helt klar, og skal måske tages op
til næste GF.

6: Indkomne forslag

A. Forslag om vedtægtsændring til kravet om ulåste haver
(ved Michael og Mette, have 32 og Rikke, have 1 – Bilag A)
Det fremlægges, at der er en del tyverier, og mange mister ting. Derfor ønskes det
at man kan låse sin have af. Man ville jo godt kunne åbne op for bestyrelsens
eftersyn, hvis disse varsles, så man kan låse op for bestyrelsen forud. Det gøres
også klart at man ikke SKAL have lås på, men ved en vedtægtsændring blot åbner
for muligheden, så man KAN vælge at sætte lås på haven.

21/26 stemmer for
1/26 stemmer imod
4/26 stemmer ikke

Forslaget vedtages dermed og den nye ordlyd skal føres ind i vedtægterne.

B. Forslag om vedtægtsændring til at fjerne bopælspligten og lade
soranere have forkøbsret i 2 mdr.

(ved Kim og Henriette, have 30, Michael og Mette, have 32 – Bilag A)

Det fremlægges at det ikke er let at få haverne solgt idag. At en del haver ikke
bruges (særligt meget) og at man ved den forslåede vedtægtsændring stadig giver
soranere forkøbsret i 2 måneder. Ydermere forklares det, at vi har haft en del
uklarheder, fordi mange gamle og velkendte haveejere flytter ud af kommunen, men stadig ønsker at beholde haven, og at det har vist sig svært at administrere
reglen med 6 udenbys haver.

Der diskutteres og det argumenteres:

  • At man risikerer en prisstigning på haverne, hvilket opfattes usolidarsk.
  • Hertil svares at vurderingen stadig findes og vil være den samme.
  • Folk, der har gjort meget for at istandsætte siger også, at de ikke har lyst til
    at sælge for en slik, når man har lagt mange penge i hus og have, bare fordi
    man ikke kan komme af den.
  • Det nævnes, at det kunne klæde foreningen med flere unge i foreningen,
  • Og det fremføres også, at folk der gerne vil have en have, alligevel finder en
    måde at få lov at købe på sammen gennem venner og familie, hvis man er
    udenbys og vi derfor ligeså godt kan åbne op.
    21 stemmer for
    5 stemmer imod
    Forslaget vedtages dermed og den nye ordlyd skal føres ind i vedtægterne.

C. Evt. alternativt forslag om tydeliggørelse af §12 ved fraflytning
af kommunen
(ved bestyrelsen – Bilag B)
Dette udgår, da det ikke er relevant efter forrige afstemning

D. Forslag om vedtægtsændring i forhold til rottesikring
(Mikael og Mette, have 32 – Bilag A)

Det diskuteres, og bliver tydeligt at folk gerne vil gøre noget mere for rottesikring,
men at den forslåede løsning er lidt voldsom, og måske ikke relevant for alle huses
konstruktion.

Det forslås at bestyrelsen henter brochurer til medlemmerne samt evt. får iværksat
et infomøde med kommunen, og at vi vil kunne tage en decideret vedtægtsændring
op til næste år, og selve forslaget om vedtægtsændringen frafalder derfor ved dette
GF.

E. Forslag angående alkohol ved fællesarrangementer
(Mette, have 7 – Bilag D)

Først diskuteres forslaget, og hvordan det skal forstås. Vi forstår det som, at man
gerne må drikke og have alkohol med selv ved fællesarrangementerne, men at
foreningen ikke for foreningspenge indkøber alkolhol.

Dette forstås ikke som en vedtægtsændring, men blot et almindeligt forslag.

13/26 stemmer for
12/26 stemmer imod
1/26 stemmer ikke
Forslaget bliver dermed vedtaget

F. Forslag om fast weekend til GF
(ved Henriette og Kim, have 30 – bilag E)

  • Det fremlægges at det kan være rigtigt rart at vide længe i forvejen, så man
    ikke skal holde alle weekender i november åbne, til man får indkaldelsen 14
    dage før.
  • At det også er nemmere at booke centeret længe i forvejen
  • Og det også bliver rigtigt vigtigt at booke det et år i forvejen, da man ellers
    ikke har et sted at afholde GF.

Forslaget bliver enstemmigt vedtaget med 26 stemmer.
Den nye formulering skal føres i vedtægterne.

Det drøftes herefter løst om man helst ønsker GF afholdt formiddag eller
eftermiddag. Kun 1 synes formiddag er en god ide.

G. Forslag om nedlægning af vurderingsudvalg
(Marianne, have 52)
Forslaget bortfalder med ønske fra afsender.

H. Forslag om årlig budgettering op til 7000 kr. til ekstern revision
(ved Sjoukje, have 46 – Bilag C)
Det fremlægges, at vi det sidste år har haft en lidt spændt atmosfære pga
regnskabet og det ekstra-ordninære GF, og at det kunne være godt bare 1 år, at få
en ekstern til at se vores procedurer igennem. At det ikke kun handler om selve
regnskabet, men også reglerne uden om det. Momsregistrering eller ej. Skat eller
ej. At der bliver brugt meget intern tid på at diskutere, hvem der ved det ene og det
andet.

Det argumenteres:

  • At det er mange penge, og vi kan få det samme ved at bruge et digital værktøj
  • At man ikke tror, vi får meget ekspertise for 7000 kr.
  • Hertil svares, at budgettet er sat ud fra en service, der er tilbudt og fremgår ved link i selve forslaget
  • At det kan være svært at starte som ny kasserer, og muligheden for at få hjælp kunne være rart
  • At vi alligevel skal digitaliseres ifølge regler fremme i tid, og derfor ikke behøver
    bruge penge på ekstern hjælp
  • At det kunne rense stemningen i foreningen, hvis vi blot en gang får eksterne øjne på vores regnskabspraksis

Forslaget omformuleres, så bestyrelse og kasserer ikke skal benytte sig af det, men får mulighed for at vælge denne løsning, hvis de ønsker, og det dermed ikke er noget der partout skal ske.

15/26 stemmer for
9/26 stemmer imod
1/26 undlader at stemme

Forslaget bliver dermed vedtaget.

7: Almindeligt valg til bestyrelsesposter
A: Kasserer: Marianne, have 52 vælges
B: Bestyrelsesmdlemmer: Tove, have 6 og Jan vælges for 2 år, Krølle vælges for 1 år. (Der er ikke kampvalg)
C: Suppleanter: Ole Linding, have 19, og Ole Lotz, have 37 vælges
D: Revisorer: Mariette 45 vælges for 2 år, Rikke have 1 vælges for 1 år
E: Revisor suppleanter: Evelyn, have 10, John, have 3
F: Vurderingsudvalg: Leon, have 1, Kim, have 30, John, have 3 og Ole, have 19


8: Eventuelt

  • Ang. Haveåbning. Hvis den nye bestyrelse vælger at lave haveåbningsdag, kan vi så ikke gøre det i sammenhæng med at haveåbingsreglerne gælder? Altså tæt på 1. maj, så man ikke er i tvivl om, hvornår reglerne gælder.
  • Formanden forklarer: Hvis man bygger nyt eller river ned skal kommunen godkende dette. Ud over at også bestyrelsen skal godkende nyt byggeri.
  • Bestyrelsen skal undersøge dette lidt nærmere og finde reglerne og retninslinierne herfor og dele med medlemmerne.
  • Der takkes for en fint GF og vi lukker og slukker.

Bilag

Bilag A indeholder forslag om

Bilag B indeholder forslag om

Bilag C indeholder forslag om

Bilag D indeholder forslag om

Bilag E indeholder forslag om

Regnskab – er internt revideret
https://usercontent.one/wp/www.soehaverne.dk/wp-content/uploads/2023/11/Regnskab-for-Soroe-kolonihavefor.-1.10-2022-til-30.09.-2023-tilrettet.docx

Budget 2024
https://usercontent.one/wp/www.soehaverne.dk/wp


Udgivet

i

,

af